CARSTENKOFOED.DK


 
Forside
Artikler
Læserbreve
Pjecer
CAKO
Bibliotek
Søgning
Links
Kontakt
 
English
Deutsch
Español
 

 

 

Taliban er jo befolkningen

Af Carsten Kofoed, 5. juli 2009

NATO-besættelsesmagten fører en storoffensiv i Helmand-provinsen. Udover at ”det går godt” for NATO, hører man ikke meget om Operation Panterens Klør.

NATO siger, at de vil fjerne Taliban fra området og så genopbygge det til gavn for de civile afghanere. Men ifølge Carlotta Gall, The New York Times’ udsendte, foretrækker indbyggerne i Helmand imidlertid freden under talibanerne. Og The Washington Post kunne den 4. juli fortælle, at et amerikansk krigsfly havde smidt en bombe på 250 kilo over et beboelsesområde, fordi modstanden mod amerikanerne blev for voldsom.

I Helmand kan man som mange andre steder i Afghanistan ikke isolere Taliban fra civilbefolkningen. Taliban er folket der. Eller som Abdul Qadir Noorzai, leder af den uafhængige afghanske menneskerettighedskommission i det sydlige Afghanistan, sagde for nylig: ”I dag bakker flere op om Taliban end om regeringen.”

Den såkaldte krig mod Taliban er en krig mod det afghanske folk.


Sendt som læserbrev (max. 150 ord) til den danske presse den 5. juli 2009. Bragt i MetroXpress den 6. juli 2009, i Nordjyske Stiftstidende den 7. juli 2009, i Information den 8. juli 2009 samt i Fyens Stiftstidende den 11. juli 2009.


Copyright © 2005-2010 carstenkofoed.dk