Carsten Kofoed: Rådden opposition freder krigsforbryderregeringen

Rådden opposition freder krigsforbryderregeringen

Af Carsten Kofoed, 15. februar 2006

Den voksende vrede i den muslimske verden mod ikke bare Danmark, men mod den vestlige imperialisme i sin helhed, har overrasket alt og alle. De danske politikere har på tusindvis af måder forsøgt at bortforklare, blandt andet ved hetz mod herboende imamers ”misinformation”, at det handler om en ægte, folkelig vrede i befolkningerne i den muslimske verden, at vreden retter sig mod imperialismen, mod besættelsen af Palæstina, Afghanistan og Irak, mod alle Vestens overgreb, mord og tortur i den muslimske verden og mod islamofobien, som har været stærkt stigende i Vesten siden den 11. september 2001.

I Danmark ønsker samtlige folketingspartier såkaldt dialog, forsoning og nationalt sammenhold, også den angivelige venstrefløj. Man skulle tro, at den havde overtaget de konservatives ”Gud, konge og fædreland”.

SF har gennem sin formand Villy Søvndal erklæret, at partiet har bakket regeringen 100 procent op, efter at Fogh den 3. februar mødtes med alle ambassadører i Danmark med adskillige måneders forsinkelse. Ja, Søvndal mener sågar, at ”regeringen nu har gjort alt, hvad der står i dens magt for at løse krisen” (1). Ikke ét ord om dansk tilbagetrækning fra den blodige besættelse af de to muslimske lande, Afghanistan og Irak. Skulder ved skulder med krigsforbryderregeringen er SF’s aktuelle parole. Så meget for SF’s ”opposition”.

Enhedslisten erklærer ”Ja til ytringsfrihed og tolerance – Nej til dansk racisme og politisk islamisme” (2) og viser blot herved, at partiet har købt krigsforbryderregeringens propagandistiske vrøvl om, at den islamofobiske hetz, gødningen til ”civilisationernes sammenstød”, har noget at gøre med ytringsfrihed.

Enhedslisten med folketingsmedlem Frank Aaen i spidsen demonstrerede i øvrigt ”mod fundamentalisme” ved Hizb ut-Tahrirs meget velbesøgte konference til forsvar for islam og mod islamofobi, der afholdtes den 12. februar i Nørrebrohallen i København (3), mens der mig bekendt ingen demonstration fra Enhedslistens side var mod Naser Khaders såkaldte Demokratiske Muslimer, da de var på Marienborg den 13. februar og fik det blå stempel af krigsforbryderen og løgneren Fogh, hvis bedste venner er de kristne fundamentalister Bush og Pia Kjærsgaard. Der havde ellers været betydelig mere grund til det og desuden stærk international pressedækning, hvis Enhedslisten ellers ville signalere, at Fogh og hans ”muslimer” – hvis indflydelse er lig nul blandt Mellemøstens masser, da Khader og co. allerede her som i de mest fremskredne dele af det muslimske miljø i Danmark er afsløret som den vestlige imperialismes og zionismens betalte lakajer – ikke er lig med den danske befolkning.

For Enhedslisten og andre såkaldt progressive er de egentlige fundamentalister og ekstremister i Danmark et efter dansk målestok lille erklæret islamisk parti som Hizb ut-Tahrir, som er imod ”Krigen mod terror”, imod angrebskrigene mod og besættelsen af Afghanistan og Irak og imod Foghs reaktionære regering, som baserer sig på åbne racister og islamofober. For at dække sig ind snakker Enhedslisten om kamp mod to slags ekstremisme, idet det pro-zionistiske Dansk Folkeparti, der ihærdigt støtter dansk deltagelse i ulovlige angrebskrige og konstant hetzer mod muslimer, repræsenterer en anden pol. Men at sætte lighedstegn mellem Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkeparti er det samme som at sige, at de klare forskelle, der er i de to partiers politik, ikke mindst i forhold til imperialismen og dens krige, og den betydelige forskel i deres politiske indflydelse her i landet, er ét fedt.

Hizb ut-Tahrir er den for det danske borgerskab og dets krigsforbryderregering meget praktiske afleder, som alskens ”socialister” altid kan dække deres de facto støtte til imperialismen ind med, mens de hylder ”demokratiet”, det borgerlige demokrati, hvor kapitalen bestemmer og tildeler disse helt ufarlige ”socialister” en rolle som ”rød opposition”.

Muhammed-krisen har om noget vist, hvor SF og Enhedslisten står, når ”lokummet brænder”: forsoning og borgfred med borgerskabet og dets krigsforbryderregering. Og Enhedslisten snakker endda om revolution! Man dør af grin.

For nuværende må enhver seriøs progressiv kraft forsøge at udnytte den nuværende krise i det borgerlige Danmark til at vinde positioner, til at rykke frem. Hovedopgaven for progressive er ikke at sikre det officielle Danmarks ansigt udadtil, Arlas eksportmarkeder eller alt muligt andet irrelevant. Nej, hovedopgaven er at komme af med den kriminelle Fogh-regering, der repræsenterer det officielle Danmark og de allermest reaktionære og chauvinistiske dele af det danske borgerskab. Først derigennem kan Danmarks ansigt i verden for alvor ændres. Først når dette er sket, er der en mulighed for, at tolerancen og medmenneskeligheden sejrer.

Komponisten Thomas Koppel fra Savage Rose har for nylig sagt det så rigtigt ved at kræve Foghs afgang og opfordre til dannelsen af ”en ny uafhængig folkelig bevægelse, der kan repræsentere de folkelige krav” (4). Det er tid til, at folket selv sætter sig i bevægelse. Antikrigsbevægelsen må selvsagt spille en central rolle i denne folkelige bevægelse. En rådden opposition, der freder den løgnagtige krigsforbryderregering, kan ikke bruges til noget som helst.

Ingen dialog eller forsoning med krigsforbryderregeringen og dens støtter!
Ned med krigsforbryderen og løgneren Fogh og hans chauvinistiske regering!

Noter:

1. Hvad Villy sagde på Al-Jazeera, 8. februar 2006
2. Ja til ytringsfrihed og tolerance - Nej til dansk racisme og politisk islamisme, 8. februar 2006
3. Enhedslisten demonstrerer mod fundamentalister, 13. februar 2006
4. Komponisten Thomas Koppel opfordrer Fogh til at træde tilbage, 10. februar 2006