Af Carsten Kofoed, Frit Irak Blog, 16. januar 2006

”Chefdommeren” i ”retssagen” mod Iraks præsident Saddam Hussein og syv andre højtstående irakiske ledere har sagt op. Kurderen Rizgar Amin var den eneste i det i Vesten trænede ”dommerpanel” på fem mand, der turde stå frem med sit ansigt i skueprocessen, der er nedsat og kontrolleret af USA . To forsvarere for de anklagede er allerede blevet myrdet af besættelsesmagten og marionetstyrets militser i forening.

Den officielle årsag til Amins tilbagetræden angives af ham selv til at være utilfredshed med kritik fra dele af det irakiske marionetstyre, som mener, at han har været ”for blød” over for de tiltalte. Især de shiamuslimske chauvinister i de iransk støttede partier, SCIRI og Al-Dawa, der begge er landsforræderiske partier, som kæmpede på iransk side under krigen mellem Irak og Iran fra 1980 til 1988, ønsker en hurtig rettergang og de tiltalte dømt og henrettet på stedet.

Amin har dog ikke været ”for blød”. Det er selve ”retssagen” med et fundament, som er ulovligt, idet ”retssagen” foregår på basis af en folkeretsstridig krig, en retsfarce med hemmelige vidner og hemmelige dommere, der har været og er problemet.

Selvom der i øjeblikket angiveligt gøres forsøg på at få Amin til at blive på sin post, så er hans ønske om at fratræde rollen som ”dommeren” endnu et nederlag for besættelsesmagten og dens marionetstyre. Det, der skulle have været ”århundredets retssag”, hvor en krybende ”diktator” skulle have tryglet for sit liv, har præsident Saddam Hussein og de tiltalte vendt til en anklage mod USA, de irakiske forrædere og zionismen, imod hele den kriminelle aggression og besættelse. Sympatien for de tiltalte og for modstanden er vokset ikke bare i Irak, men hos alle folk i verden, der kæmper for at afkaste sig den amerikanske imperialismes tyngende åg. Præsident Saddam Hussein har under den amerikansk-zionistiske skueproces optrådt med en værdighed, der er en ægte leder værdig. Han har været en gigant.

Det grundlæggende dilemma for skueprocessens egentlige ”dommer”, USA, er, at dem, som amerikanerne af rent propagandamæssige årsager har villet dømme, også samtidig er dem, som i kraft af deres rolle i modstandskampen har nøglen til en amerikansk tilbagetrækning fra det irakiske kviksand, mens disse samme personer på den anden side ses som ”fanden selv” af SCIRI og Al-Dawa, som udgør kernen i det amerikansk støttede marionetstyre.

Med andre ord: Forræderne skriger på øjeblikkelig hængning, men sker det, så vil den irakiske modstand, panarabismen og antizionismen få deres største martyr i præsident Saddam Hussein. Det er svært at se USA’s interesse i det.

USA er nemlig godt klar over, at forholdene på slagmarken er sådan, at det er med det af besættelsesmagten forbudte Baath-parti og dermed dets leder præsident Saddam Hussein, der skal forhandles om en afslutning på besættelsen, så det slagne USA kan trække sig hjem for at slikke sine dybe sår. Dette hensyn vil bestemme skueprocessens endelige udgang, ikke en ”dommer” fra eller til.

Fra alle modstandere af besættelsen af Irak må kravet lyde om at stoppe den ulovlige skueproces mod præsident Saddam Hussein og de syv andre. De skal løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst. De er ofre for en ulovlig krig og kan ikke dømmes for noget som helst ved en illegitim domstol.

Copyright © 2005-2010 carstenkofoed.dk