| |
CARSTENKOFOED.DK |
Den irakiske modstand etablerer illegal avis
Af Carsten Kofoed, Fritirak.dk, 11. november 2005
Den arabisksprogede avis Al-Quds Al-Arabi skriver den 7. november, at den væbnede irakiske modstand samlet i Iraks Nationale Befrielsesfront i al hemmelighed er begyndt at uddele sin første avis. Avisen, som skulle hedde Saut Al-Haq (Sandhedens stemme), er blevet set cirkulere i Bagdad-bydelene Adamiya, Dora, Hay og Amal samt i byer i det nordlige og vestlige Irak, skriver den arabiske avis Al-Fanar.
Efter hvad man kan læse i lederen af det første nummer, der udkom den 30. oktober, så er den illegale avis organ for Iraks Nationale Befrielsesfront, rapporterer Al-Quds Al-Arabi.
Den spanske solidaritetsorganisation CEOSI var i april i Irak, hvor man gennemførte en række interviews med vigtige personer, som var involveret i dannelsen af fronten. På årsdagen for Bagdads fald, den 9. april, udsendte Forberedelseskomiteen for Iraks Nationale Befrielsesfront en erklæring, som netop fastslår, at man skal sikre, at fronten får sit eget talerør.
Det ser nu ud til at være blevet en realitet.
I takt med at den væbnede modstandskamp hele tiden vinder nye sejre, allersenest med Ukraines beslutning om at trække sine næsten 1000 besættelsestropper ud af Irak, så øges også den politiske koordinering og enhed i modstanden. Intet ser ud til at kunne stoppe den irakiske modstand på vej mod den endelige sejr.
Kilde:
Editado 'Sut al Haq', el diario de Frente Nacional para la Liberación
de Iraq, órgano de la resistencia iraquí, CEOSI, www.nodo50.org/iraq/,
8. november 2005, http://www.nodo50.org/iraq/2004-2005/docs/ocup_8-11-05_2.html
Links:
Om dannelsen af Iraks
Nationale Befrielsesfront
[27.07.05] Udkast til dannelsen af Iraks Nationale Befrielsesfront.
På
vej mod national befrielsesfront i Irak
[03.06.05] Interview med Baath-partiet, Iraks Folkeunion og Iraks Patriotiske
Alliance, der diskuterer dannelsen af en national befrielsesfront i Irak.
Copyright © 2005-2010 carstenkofoed.dk