Der er nu gået lidt over en uge siden de første anholdelser af unge muslimer, der blev sigtet for ”terrorvirksomhed” og nu er varetægtsfængslet indtil den 16. november. Ingen af mainstreammedierne, som med utallige politiske og økonomiske tråde er forbundet med den herskende klasse i dette land, har selvfølgelig fremdraget, hvorfor dette legemliggjorte terrorspøgelse pludselig dukkede op så kort før, at endnu en kæmpe antidemokratisk terrorpakke skal fremlægges og vedtages i Folketinget.

I stedet har massemedierne nok engang haft travlt med at sætte danske muslimer i offentlig gabestok gennem en ”debat” om terrorisme og islam, fordi de sigtede og i den borgerlige presse allerede dømte er unge muslimer.

Men det er vigtigt at slå fast, at enhver debat om terrorisme, der ikke blot inddrager, men tager sit udgangspunkt i imperialismens forbrydelser, dens statsterror og ulovlige angrebskrige som den mod Irak, er og bliver en pseudodebat, som alene foregår på de borgerlige og reaktionæres præmisser og tjener deres forbryderiske dagsorden.

For hvilken ret har krigspartierne i Folketinget, der har langt over 100.000 irakeres blod på hænderne, til at anklage islam og muslimer for terrorisme, mens de myrder og torturerer mennesker, langt overvejende muslimer, i såvel Afghanistan som Irak? De har ingen. Fogh og co. er ikke bare mistænkt for terror som de syv unge; de er rent faktisk terrorister i masseskala, krigsforbrydere, der med deres uprovokerede angrebskrig mod Irak har begået den største internationale forbrydelse ifølge Nürnberg-domstolens principper, efter hvilke de nazistiske aggressorer blev dømt efter 2. verdenskrig. Det er forbrydelser, for hvilke eksempelvis Hitler-Tysklands udenrigsminister Joachim von Ribbentrop blev hængt den 16. oktober 1946.

Derfor er det også en total misforståelse og reelt præcis en sejr for Fogh og hans mafia, når det blandt andet fra den parlamentariske venstrefløj proklameres, at ”terrorpakken er en sejr for terroristerne”. For de ”terrorister”, som der menes, er jo ikke Fogh og co., men udelukkende de ”muslimske”, som ikke bare udgør et helt mikroskopisk antal, men hvis terrorisme tillige er det rene vand ved siden af Vestens og en desperat, forkert, men forståelig reaktion på folkemordene i den muslimske verden.

Hvordan kan bomberne i London, der kostede lidt over 50 mennesker livet, og som vi ikke engang med sikkerhed ved, hvem der stod bag, være terrorisme, mens Foghs FN-stridige mod Irak, der beviseligt hver dag koster mere end dobbelt så mange mennesker livet som bomberne i London, ikke er det? Racismen og hykleriet er altomfattende i terrordebatten. Terrorpakken er en sejr for terroristerne, ja, for Fogh og alle de andre statsterrorister i Folketinget.

Hvis man vil udgøre en virkelig og troværdig opposition til den siddende regering af krigsforbrydere og vaneløgnere og føre en effektiv kamp for de demokratiske rettigheder og imod terrorlovgivningen, må man erkende, at terroristerne i Danmark først og fremmest sidder i regeringen og er dem, der støtter den. Og det må siges højt og tydeligt, så det ikke kan misforstås. Fører man en defensiv kamp ved eksempelvis blot at stille krav om dommerkendelse for, at PET kan indhente informationer om borgerne hos de offentlige myndigheder osv., har man allerede tabt denne kamp.

Det er nemlig et vildspor at tro, at terrorpakken skal forhindre terror, for det kan den ikke. Den er så at sige en del af den politiske overbygning på ”Krigen mod terror”, som er USA-imperialismens intensiverede undertrykkelse og udplyndring af verdens folk. Den er de imperialistiske krigsforbryderes antidemokratiske korstog mod alle, der sætter sig i vejen for deres amerikanske tusindårsrige. Den er et fascistisk skridt og et angreb på det borgerlige demokrati i Danmark. Alt vrøvlet om ”danskernes sikkerhed” skal få de fascistiske tiltag til at glide ned hos en befolkning, der massivt udsættes for den borgerlige presses terrorhysteri.

Terrordebat og Irak

I forhold til Irak eksisterer der samme begrebsforvirring. Ikke så få krigsmodstandere har siden krigens start brugt et forkert og dybest set grotesk ”antikrigsargument” som, at krigen mod Irak netop har ”gjort Irak til en magnet for terrorisme”, underforstået at dem eller nogle af dem, der bekæmper besættelsesmagten i Irak, er terrorister. Men hverken de kæmpende irakere eller de personer, der drager til Irak for sammen med irakerne at kæmpe for Iraks frihed, er terrorister. De står på frihedens side ligesom dem, der i 1930’erne drog til Spanien for at forsvare det borgerlige demokrati imod fascismen. Der er ingen grundlæggende forskel. Det er en kamp for frihed. Terroristerne i Irak er besættelsesmagten og de dertil knyttede militser og grupper, som laver bombeterror mod civile og forsøger at fremstille det som modstandsbevægelsens værk for at fjerne den fra det irakiske folk.

En virkelig politisk opposition må i terrordebatten starte med at erklære imperialismen med USA i spidsen som hovedproducenten af og hovedkilden til terror i verden og udpege den danske regering og resten af krigsmagerne på tinge som de virkelige terrorister i Danmark. Dernæst må den solidarisere sig med alle, der angribes af terrorlovgivningen, og den må forsvare og støtte alle folk i verden, der bekæmper verdens største terrorist: USA.

---

Copyright © 2005-2012 carstenkofoed.dk