Blot to dage før afstemningen om en ny forfatning for Irak fortæller de vestlige medier, at Iraks tre største befolkningsgrupper, kurderne og de arabiske sunni- og shiamuslimer, nu alle opfordrer til et ja til forfatningen ved folkeafstemningen den 15. oktober.

Det må imidlertid siges at være en sandhed med modifikationer. Men baggrunden er, at det sunnimuslimske Iraks Islamiske Parti, der ledes af Mohsen Abdel Hameed, nu anbefaler et ja til forfatningsudkastet efter at være blevet lovet en revision af udkastet efter valget til et nyt amerikansk støttet parlament den 15. december. En anden ”indrømmelse” til partiet er, at tidligere medlemmer af Iraks Baath-parti, der ledede Irak gennem 35 år, ikke skal retsforfølges.

Med andre ord så rettes der stadig i det forfatningsudkast, som allerede er uddelt til den irakiske befolkning, og udkastet kan altså selv efter afstemningen stadig forhandles.

Det er temmelig utraditionelt og fortæller noget om karakteren af ”forfatningen” og ”afstemningen”, der ligesom ”valget” i januar foregår uden international overvågning – hvis man da ser bort fra de mere end 150.000 fremmede besættelsestropper. Der er nu natligt udgangsforbud i Irak, og den 14. oktober lukkes landets grænser, mens al trafik mellem Iraks 18 provinser stoppes.

Støtte til USA’s forfatning fordømmes

Sunnimuslimernes højeste religiøse myndighed, Rådet for Muslimske Lærde, der opfordrer til boykot af afstemningen, har fordømt Iraks Islamiske Parti og udtrykt håb om, at partiet ”hurtigst muligt vil ændre sin position.”

Det er imidlertid ikke overraskende, at Iraks Islamiske Parti i elvte time har fundet ud af, at forfatningen er god nok. Partiet har fra besættelsens start i april 2003 været inde og ude af samarbejdet med den amerikansk ledede besættelsesmagt. Det blev i juli 2003 udpeget af USA til det første marionetstyre i Irak, det såkaldte Regerende Råd, fik ministerposter, trådte som parti ud af regeringen i forbindelse med angrebet på Falluja i november 2004 (Hashim Al-Hasani forblev dog på posten som industriminister), boykottede besættelsesmagtens valg i januar for så nu at støtte den amerikansk designede forfatning.

Efter Iraks Islamiske Parti den 12. oktober bekendtgjorde sin støtte til forfatningen, blev partiets kontor i Falluja angrebet af modstanden. Og i Falluja, Ramadi, Samarra og Mosul har der den 13. oktober været indkaldt til massedemonstrationer imod partiets accept af USA’s forfatning.

Også Iraks største parti, Baath-partiet, der ligeledes opfordrer til boykot af forfatningsafstemningen, har fordømt Iraks Islamiske Parti.

I en udtalelse den 12. oktober fastslår det tidligere regeringsbærende parti, der i dag er forbudt af besættelsesmagten, at Iraks Islamiske Parti er en amerikansk agent og et produkt af besættelsen. Endvidere advarer de irakiske baathister, der vedholdende har advaret imod etnisk og religiøst baseret vold, mod en omvendt sekterisme, som manifesterer sig som ”forsvar for sunnimuslimer imod shiamuslimer og kurdere”. Partiet vurderer, at sådanne holdninger i realiteten trækker i præcis den retning, som besættelsesmagten ønsker, nemlig hen imod et opsplittet Irak baseret på etnicitet og religion.

Baath-partiet, hvis millioner af medlemmer efter besættelsen har været udsat for en fascistisk heksejagt under USA’s ledelse, den såkaldte ”af-baathisering”, hvor alle personer med blot den mindste berøring med partiet er blevet udsat for repressalier spændende fra drab over fængsling til afskedigelse, advarer endvidere om, at Iraks Islamiske Parti med amerikansk hjælp kunne få lov til at oprette sin egen milits, som skulle arbejde inden for USA’s rammer og dermed hjælpe amerikanerne med at bekæmpe modstandsbevægelsen, ligesom de kurdiske peshmergaer og den shiitiske Badr-milits gør det i øjeblikket.

De ”ændringer”, som Iraks Islamiske Parti, især løftet om yderligere forhandlinger efter afstemningen, er blevet stillet i udsigt, må ses som lokkemad for at få sunnimuslimer til at deltage i forfatningsfarcen og derigennem give USA’s forfatning for Irak legitimitet.

Irak har kun én legitim forfatning, og det er den fra 1990, som har klare antikoloniale og antiimperialistiske træk, fordi den har forbindelse til irakernes antikoloniale kamp mod briterne, der i 1958 kronedes med 14. juli-revolutionen, som gjorde op med britisk overherredømme i Irak. Alle disse progressive spor har de amerikanske imperialister med deres ”forfatning” for Irak fjernet.

---

Copyright © 2005-2010 carstenkofoed.dk