| |
CARSTENKOFOED.DK |
| Forside |
| Om Carsten |
| Læserbreve |
| Artikler |
| Pjecer |
| Bøger |
| CAKO |
| Bibliotek |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| Español |
No pasarán
Af Carsten Kofoed, talsmand for Komiteen for et Frit Irak, 10. august 2005
Først var det Hizb ut-Tahrir, som blev sigtet for ”trusler” mod regeringen. Så kom turen til Oprør, der nu sigtes for terrorstøtte på grund af sin opbakning til befrielsesbevægelserne PFLP og FARC. Talsmændene for de to organisationer står til adskillige års fængsel.
De virkelige kriminelle, regeringen, som har indledt en FN-stridig krig mod Irak og dermed er ansvarlig for alle besættelsens konsekvenser, herunder de over 100.000 døde irakere, bruger terrorbomberne i London til at intensivere undertrykkelsen af krigsmodstanden og den politiske protest i Danmark.
Britisk politi har i terrorbekæmpelsens navn myrdet en uskyldig brasiliansk elektriker på en undergrundsstation i London. Så langt er vi ikke kommet i Danmark – endnu. Men politikere – kun demokratiske på overfladen – har med ”terrorpakken” skaffet sig det retsmæssige grundlag for politistaten, der forsøges legitimeret med ”terrorbekæmpelse”. Fascismen er i sin vorden. Det er tid til konsekvent forsvar for alle demokratiske rettigheder.
Sendt som læserbrev (maks. 150 ord) til den danske presse den 10.
august 2005. Bragt i Information den 11. august 2005 og i Politiken den
12. august 2005.
Copyright © 2005-2012 carstenkofoed.dk