| |
CARSTENKOFOED.DK |
| Forside |
| Om Carsten |
| Læserbreve |
| Artikler |
| Pjecer |
| Bøger |
| CAKO |
| Bibliotek |
| Søgning |
| Links |
| Kontakt |
| English |
| Español |
Af
Carsten Kofoed, bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak, 24. juli
2005
Som ventet er bomberne i London den 7. juli blevet udnyttet af de danske krigsforbrydere i regeringen og de allermest reaktionære kræfter i ind- og udland til at intensivere hetzen mod muslimer og arabere og retfærdiggøre deres ”krig mod terror”, en terrorkrig, der har kostet langt flere liv end dem i London, Madrid og New York, og som sigter på at undertvinge alt og alle, der ikke underkaster sig USA’s fascistiske verdensorden.
Dette gælder også i forhold til Irak. Et grotesk eksempel på dette sås den 22. juli, hvor Det Irakiske Netværk i Danmark, der er en sammenslutning af irakiske foreninger i Danmark og herboende irakere, som samarbejder med den danske aggressorregering, var hovedarrangør af en demonstration på Rådhuspladsen i København og i den anledning havde udsendt en pressemeddelelse med titlen ”Irakere i Danmark demonstrerer mod terror”. (1)
Det politiske formål med demonstrationen var at bruge terrorbomberne i London til at sidestille terror med den legitime modstandskamp, der udfolder sig i Irak, og som alene retter sig mod besættelsesmagten, dens institutioner og lokale kollaboratører og ikke mod børn og andre uskyldige civile. Disse terroraktioner er besættelsesmagtens værk for at miskreditere den irakiske modstand, og at sætte dette lighedstegn mellem terror og modstandskamp var præcis, hvad arrangørerne havde i sinde.
Første taler ved det skandaløse optrin ved Københavns Rådhus, der samlede mellem 100-150 sjæle, var krigsforbryderen Troels Lund Poulsen fra Venstre, der er medskyldig i alt det kaos, der hersker i Irak i dag og ansvarlig for alle de liv, der er gået tabt, siden den FN-stridige krig indledtes i marts 2003 på basis af løgne, der kunne have gjort selv en Goebbels misundelig. Han blev budt velkommen af demonstrationens irakiske konferencier med ordene ”vores gode ven Troels Lund Poulsen”. Det ville svare til, hvis danskere i Tyskland havde stået og hyldet Hitler-styret, mens det danske folk led under besættelsen fra 1940 til 1945.
Men det skulle blive værre endnu. For næste taler i rækken var såmænd folketingsmedlem Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten, der udtrykte glæde over at være blevet indbudt af de irakiske kollaboratører og mente, at ”vi alle skal stå sammen mod terror og fundamentalisme”, men til gengæld intet som helst havde at sige om besættelsesmagtens terror og massedrab i Irak.
Enhedslisten imod besættelsen af Irak?
Det er ikke underligt, at korrumperede eksilirakere, der samarbejder med de danske besættere og her i Danmark spionerer for det irakiske quislingestyres efterretningstjeneste og står bag udspredelsen af alskens løgne om patriotiske irakere, som hænges ud i besættelsesmagtens medier som ”spioner for Saddam” eller ”Saddam-tilhængere”, laver en støttedemonstration for besættelsesmagten. De støtter besættelsen af Irak, som de kalder ”et befriet Irak”, men som de dog ikke selv ønsker at vende tilbage til. At de irakere ter sig på den måde, er kun forventeligt af folk med en så lav moral, at de har tilsidesat den sidste rest af menneskelig anstændighed og er blevet den torturerende besættelsesmagts villige spytslikkere.
Men hvad laver Enhedslisten, der hævder at være imod besættelsen af Irak, egentligt ved en sådan demonstration? Efter min mening er det nu kun de naive og blinde, som kan tage Enhedslistens modstand mod besættelsen alvorligt længere.
For godt nok erklærer Enhedslisten modstand mod besættelsen af Irak, men partiet nægter at støtte den irakiske modstand, fordi det anser modstanden for at være ”terroristisk” og ”fundamentalistisk”. Fogh, som har løjet med hensyn til alt omkring Irak, siger præcis det samme. Enhedslisten har i kraft af sin ”socialistiske” profil konsekvent kunne sprede besættelsesmagtens løgne om modstanden i antikrigsbevægelsen.
Det er nok at konstatere, at modstanden i Irak er den eneste kraft, der beviseligt har drevet besætterlande ud af Irak, og den er ligesom i Algeriet og Vietnam den afgørende kraft for befrielse. Så den afgørende kraft for befrielsen støtter Enhedslisten altså ikke. Og støtter man ikke modstanden, er man i realiteternes verden ikke imod besættelsen. Så enkelt er det faktisk.
I antikrigsbevægelsen bekæmper Enhedslisten aktivt alle kræfter, der støtter den irakiske modstand. Det har været tilfældet fra dag ét. Op til krigen støttede partiet det forlorne Iraks Kommunistiske Parti, som allerede i juli 2003 smed masken og blev udpeget af USA til det første amerikanske marionetstyre i Irak, det såkaldte Regerende Råd. Sammen med Dawa-partiet, der støttes af Iran, den bedrageridømte amerikanske marionet Ahmed Chalabis Iraks Nationale Kongres og Jalal Talabanis PUK, der i adskillige år har været på USA’s lønningsliste, og som kæmpede på amerikanernes side under invasionen, var også Iraks Kommunistiske Parti repræsenteret ved quislingedemonstrationen. Enhedslisten var virkelig kommet i ”fint selskab” denne 22. juli.
Efter besættelsen blev en realitet, og de irakiske ”kommunister” forlod antikrigsbevægelsen ved at luske ud ad bagdøren, fordi Irak ifølge Enhedslistens gode irakiske venner var blevet befriet, har de rød-grønne konsekvent forhindret de tilbageblevne patriotiske irakere i at komme til orde. Det sås med al ønskelig tydelighed op til Stop Bush-demonstrationen. Ikke engang her kunne den irakiske modstand, der om nogen har stoppet Bush og USA, få lov til at tale for Enhedslisten.
Derimod støttede Enhedslisten besættelsesmagtens valg i Irak den 30. januar, idet partiet stemte for, at herboende irakere og selv danske statsborgere med irakisk baggrund skulle have refunderet rejseudgifter i forbindelse med at stemme ved ”valget”, et fupvalg, hvor USA kontrollerede alt, og hvor de eneste udenlandske observatører var besættelsestropperne. Enhedslisten brugte altså danske arbejderes skattekroner på at sikre USA’s besættelse af Irak ”demokratisk legitimitet”. En ny form for international solidaritet må man så sandelig sige.
Nu stiller Enhedslisten så op og taler ved en demonstration, arrangeret af det danske udenrigsministerium og irakiske kollaboratører i fællesskab – side om side med krigsforbryderne i Venstre.
Så Enhedslisten virkelig imod besættelsen af Irak? At påstå det er decideret latterligt, når man ser på det, partiet rent faktisk gør.
Det bør alle kræfter i antikrigsbevægelsen, der af et ærligt hjerte er imod besættelsen af Irak, forholde sig til.
Noter:
1. Irakere i Danmark demonstrerer mod terror, pressemeddelelse
fra Det Irakiske Netværk i Danmark, 19. juli 2005, http://www.fritirak.dk/artikler/dokumentation/irak/pm-dinid-19juli2005.htm
Links:
Billedreportage fra den irakiske kollaboratørdemonstration mod
terror på Rådhuspladsen i København den 22. juli 2005,
http://www.fritirak.dk/artikler/reportage/kollaboratoerdemo-22juli2005.htm
Det Irakiske Netværk i Danmark, www.irakisknetwork.dk
Copyright © 2005-2012 carstenkofoed.dk