Ifølge vestlige massemedier har protesterne vendt mod den amerikansk ledede besættelsesmagt, som omfatter cirka 20.000 udenlandske besættelsestropper, herunder lidt over 100 danske, kostet 27 mennesker livet de sidste tre til fire dage, mens over 100 personer er blevet såret i sammenstød mellem demonstranter og amerikanernes afghanske marionetpoliti.

Det rapporteres også, at FN-kontorer og kontorer for vestlige såkaldte hjælpeorganisationer, der støttes af besættelsesmagten, herunder det danske Mission Øst, er blevet vandaliseret og sat i brand af rasende folkemængder, med bønder, arbejdere og unge i forening. Amerikanske og israelske flag og dukker af USA’s præsident Bush er blevet brændt af under stor jubel.

Koran-historien blot dråben

Protesterne, der startede i den sydøstlige by Jalalabad den 10. maj og senere hastigt bredte sig til andre byer, skulle angiveligt være et resultat af, at forhørsledere på USA’s ulovlige Guantanamo-base på Cuba – under forhør af de kidnappede muslimske gidsler – har revet eksemplarer af muslimernes hellige bog Koranen i stykker og skyllet dem ud i toilettet. Det stod at læse i det amerikanske ugemagasin Newsweek den 9. maj.

Men efter at USA’s udenrigsminister Condoleezza Rice fordømte vanhelligelsen af Koranen, meddelte Newsweek pludselig, at hele historien fra Guantanamo-basen var ukorrekt. Men hvorfor skulle et propagandamagasin for amerikansk imperialisme og ”krigen mod terror” skrive noget om USA’s regering, som var direkte løgn?

Det mest sandsynlige er, at historien er fuldstændig rigtig, og at Pentagon efter de voldsomme reaktioner i store dele af den muslimske verden har talt med store bogstaver og bedt Newsweek fabrikere en berigtigelse, hvilket bladet, der i sine spalter ikke så sjældent peger fingre ad lande, hvor den fulde ytringsfrihed ikke hersker, hyklerisk har gjort. At Newsweek overhovedet bragte den skændige Koran-historie, viser blot hvor lidt det og den fascistoide mainstreampresse i USA i almindelighed forstår og ringeagter den muslimske verden.

Historie eller ej, så er det ikke amerikanske tortureksperters respektløse optræden tusinde af kilometer væk, som har været selve årsagen til de omfattende protester i Afghanistan. Det er nok snarere blot den berømte dråbe, der har fået bægeret til at flyde over. Den egentlige årsag til de nuværende uroligheder ligger i Afghanistan selv.

Besættelsen er brutal og upopulær

Besættelsen af Afghanistan har aldrig været populær i den næsten 30 millioner store afghanske befolkning, som har gået så grueligt meget igennem, ikke mindst i de sidste 25 år, hvor den ene krig og besættelse har afløst den anden.

Det er heller ikke meget, vi har hørt fra Afghanistan i de næsten fire år, hvor landet har været besat. Det skyldes, at ”succeshistorierne” er udeblevet.

USA’s ”genopbygning” af Afghanistan har ikke været noget at prale med, fordi hvis den havde været det, så skulle de USA-loyale, vestlige medier nok have rapporteret længe og indgående om den. Til gengæld går det godt for de mere end 3000 vestlige ”hjælpeorganisationer”, der tager sig godt betalt for deres ”arbejde” og lever det søde liv i Kabuls bedste kvarterer. Stillet over for krav fra afghanske samarbejdspolitikere med tidligere planlægningsminister Ramazan Bachardoust i spidsen om at offentliggøre deres regnskaber var der kun lidt over 400, som gjorde det.

Det er forståeligt, at vestlige nødhjælpssvindlere ikke har lyst til at fortælle, hvad deres kolossale midler egentlig bruges til. Men kendsgerningerne taler deres tydelige sprog: Til trods for de mere end 10 milliarder dollars, som siden januar 2002 er blevet pumpet ind i Afghanistan i udviklingsstøtte, så er Afghanistan ifølge FN’s Human Development Report 2004 det sjettedårligste sted at leve i på kloden. Kun de ”glemte” afrikanske lande Burundi, Mali, Burkina Faso, Niger og Sierra Leone er dårligere.

En anden aktuel FN-rapport tegner samme dystre billede. I Afghanistan National Human Development Report 2004 kan man blandt andet læse, at der hver 30. minut dør en afghansk kvinde af fødselsrelaterede årsager, at 20 procent af Afghanistans børn dør, før de er fyldt 5 år, og at de fattigste 30 procent af befolkningen i Afghanistan kun besidder 9 procent af nationalindkomsten, mens de rigeste 30 procent råder over hele 55 procent.

Narkoproduktion og amerikanske militærbaser

Det eneste, der, mens Vestens befolkninger er blevet dopet med fuldstændigt skævvreden information om en åbnet frisørsalon, biograf eller pigeskole i Kabul, virkelig er blevet opbygget i Afghanistan, er narkoproduktion og amerikanske fængsler og militærbaser. Det er til gengæld foregået effektivt.

Efter at det erklæret islamiske Taliban-styre stort set havde udryddet heroinproduktion i Afghanistan, så er landet i dag verdens ubestridte heroinland nummer ét med 87 procent af klodens samlede heroinproduktion, en produktion, der mestendels kontrolleres af amerikansk støttede narkogangstere, de såkaldte krigsherrer. Narkoproduktionen, der er med til at finansiere USA’s krigsmaskine, ligesom Iraks olie i øvrigt, menes at udgøre ikke mindre end 60 procent af Afghanistans bruttonationalprodukt.

Med hensyn til amerikanske militærbaser findes der to store af slagsen i Afghanistan. Det drejer sig om Bagram Air Base nord for Kabul og Kandahar Air Field i den sydlige del af landet. De har lige fået en opgradering af en værdi af 83 millioner dollars og er en del af USA’s militære strategi for omringning af Iran, Rusland og Kina og kontrol over det olie- og gasholdige Centralasien.

USA har også mere end 20 fængsler rundt om i Afghanistan og et egentligt ”opsamlingssted” i tilknytning til militærbasen i Bagram. Hvor mange afghanere og andre, der tilbageholdes her, vides ikke.

Juristen Ahmad Nader Nadery fra den afghanske menneskerettighedsorganisation Afghan Independent Human Rights Commission udtalte den 19. marts til den britiske avis The Guardian:

”USA er i færd med at omdanne Afghanistan til et kæmpe amerikansk fængsel. Det, vi har at gøre med, er en militær strategi, som har affødt alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og hvori Afghanistan kun er en del. I de sidste 18 måneder har kommissionen registreret mere end 800 klager over menneskerettighedskrænkelser begået af amerikanske soldater.”

De amerikanske militærbaser er et omstridt punkt i Afghanistan, og da den amerikansk støttede ”præsident” Hamid Karzai den 8. maj offentliggjorde et ”strategisk samarbejde” med USA og erklærede sin støtte til at gøre baserne permanente, har de patriotiske følelser fået stadig større styrke.

Karzai var da også den første til at sige, at demonstrationerne intet har med besættelsen af Afghanistan at gøre.

”Dette har intet med antiamerikanske følelser at gøre; det skyldes nyheden om vanhelligelsen af Koranen,” sagde Karzai efter et møde med NATO-folk i Brussels, hvor han ”bad om” fortsat NATO-styrke i Afghanistan for at ”hjælpe” landet.

Protester mod besættelsen og styrket modstandskamp

Afghanistans Venstreradikale, en venstreorienteret gruppe, i Jalalabad har en anden opfattelse og udtalte i en erklæring den 13. maj:

”Det afghanske folk betragter imperialistmagterne som besættere, ikke som fredens og velstandens engle. Det betragter de indsatte myndigheder som et redskab i den amerikanske imperialismes tjeneste og ikke som deres eget folks tjenere.”

Og fra et ukendt sted i Afghanistan sagde Abdol Hai Motmain, en talsmand for Taliban, at de nylige demonstrationer viser, at det afghanske folk ikke vil acceptere amerikanske tropper i Afghanistan og tilføjede, at den amerikansk støttede afghanske regering aldrig vil være i stand til at undertrykke den afghanske nations følelser.

Og Taliban er langt fra slået. I april åbnede de den mobile radiostation Shariat Shagh (Den Islamiske Lovs Stemme), og især i det sydlige og østlige Afghanistan bekæmper de den amerikansk ledede besættelsesmagt. Foråret har talibanerne startet med fornyet aktivitet og med mere sofistikerede våben, som angiveligt smugles over den afghansk-pakistanske grænse. Og da en rumænsk soldat i sidste måned blev dræbt, idet hans pansrede jeep blev sprængt i luften, var det af en moderne antitank-mine. Så sent som den 9. maj blev to amerikanske soldater dræbt i den østlige del af Afghanistan.

For tiden gennemlever Afghanistan de hidtil største protester vendt imod besættelsesmagten og dens lokale og udenlandske kollaboratører.

Det er absolut en positiv udvikling. Frihed og uafhængighed er nemlig helt afgørende betingelser for fred og social fremgang for det afghanske folk. De seneste begivenheder i Afghanistan tyder på, at modstandskampen også der – ligesom i Irak – styrkes i denne periode. Irak og Afghanistan er én og samme kamp mod én og samme fjende. Det er frihedskamp, og fjenden hedder det imperialistiske USA.

---

Copyright © 2005-2010 carstenkofoed.dk