Valgfarcen i Irak er overstået. Alt gik som forventet. De internationale krigsforbrydere i Washington, London og København hyldede ”valget” som irakernes ja til det, som de vestlige ledere kalder demokrati, men som er en ulovlig, blodig besættelse, baseret på en FN-stridig, løgnagtig krig. Og præcis som forudsagt brugte krigsløgnerne med Per Stig Møller i spidsen ”valget” til at legitimere den fortsatte besættelse, for ”irakerne har brug for koalitionen til at stabilisere det demokrati, som de har sagt ja til”. At et stort flertal af den danske befolkning mener, at de danske tropper skal ud af Irak, rager Danmarks arrogante udenrigsminister en høstblomst. (1)

Besætternes loyale medier var selvfølgelig kørt i stilling, ligesom de var det, da amerikanske kampvogne og et par hundrede medbragte irakere væltede statuen af Saddam Hussein i det centrale Bagdad den 9. april 2003. ”Befrielsen” blev det kaldt dengang. Samme løgn og manipulation blev brugt ved ”valget”. En pegefinger indsmurt i blæk, reelt set blodet fra mere end 100.000 irakere, gik sammen med nogle få jublende irakere i Bagdads tomme gader kloden rundt. I Danmark havde cirka 12.000 irakere fået en gratis tur til hovedstaden på de danske skatteyderes regning og agerede heppekor for det ulovlige valg, mens DR og TV2 filmede ”den historiske begivenhed”. Og ja, det var vitterlig historisk: Danske statsborgere (med irakisk baggrund) stemte ved et irakisk valg.

Fra besættelsesmagtens hovedkvarter i Den Grønne Zone i Bagdad kunne de vestlige journalister, der ”uafhængigt” følger besættelsestropperne i tykt og tyndt, berette om ”stor tilslutning” og ”forrygende entusiasme”. Nogle dage før havde den vestlige propagandamaskine ”sænket forventningerne” for at kunne få ekstra højde på valgbølgen med overskrifter som ”Valgdeltagelse over forventning” osv. Involveret i ”valget” var selvfølgelig også det jordanske spøgelse al-Zarqawi, som er overalt i Irak, men som alskens efterretningsudstyr alligevel ikke kan lokalisere. Spøgelset erklærede på de efterhånden så berømte hjemmesider, at ”gaderne i Irak vil sejle i blod”. Så var der ellers fyret godt op til USA’s store valgshow med overskriften: Irakerne trodser terroristernes trusler for at stemme for demokratiet (læs: besættelsens forlængelse).

Trusler og løgn

Men allerede før ”valgets” officielle afslutning kunne den amerikansk udpegede valgkommission mærkeligt nok afsløre, at stemmeprocenten havde været på ikke mindre end 72 procent. Der var dog kun gået et par timer, før valgdeltagelsen pludselig var røget hele 15 procent ned, til 57. Senere blev den sænket yderligere, til 50 procent.

Det vil tage den såkaldte valgkommission mere end en uge at tælle stemmerne op, som ligesom ”valget” vil foregå uden internationale observatører. Men de kunne godt spare sig, for stemmedeltagelsen er ligesom den nye ”regering” allerede bestemt i Det Hvide Hus. Det hele handler om at sælge valget som ”legitimt, demokratisk og folkeligt”, og ”optællingen” er ligesom det øvrige valgshow et led i det. Den endelige officielle valgdeltagelse bliver helt sikkert erklæret over de 50 procent.

Og hvad med de stakkels irakere, stemmekvægene i denne groteske skandale, der fandt sted under en morderisk amerikansk ledet besættelse og kaldtes ”Iraks første demokratiske valg” af torturbødlerne og deres papegøjejournalister?

De blev systematisk terroriseret af besættelsesmagten, som ransagede deres huse og med våben i hånd truede dem til at ”stemme for friheden”. Allawis quislingestyre forsøgte at bruge sulten til at ”overbevise” irakerne om at stemme, idet de ikke – som det er kutyme – havde fået næste års rationeringskort i december. Allawi og co. havde ladet det rygte sive, at hvis man ikke stemte, så ville ens livsnødvendige rationeringskort blive inddraget. Sultne, fattige irakere begav sig således ud i eksplosioner og kugleregn for at stemme – for at være sikker på mad. Den øverste shiitiske leder ayatollah Ali Al-Sistani havde endvidere udstedt en religiøs forordning til shiamuslimerne om at stemme.

Alligevel var der betydelig boykot, og ikke kun fra sunnimuslimer og over 100 politiske partier. Ifølge det pro-israelske tidsskrift DEBKAfile, som støtter besættelsen og derfor ikke har nogen synderlig interesse i ligefrem at underdrive stemmeprocenten, var valgdeltagelsen i Iraks næststørste by, det langt overvejende shiitiske Basra, mellem 32 og 35 procent mod den officielle på ”over 90 procent”.

Det stiller alvorlige spørgsmålstegn ved myten om, at det kun var de ”genstridige sunnitter”, som boykottede besættelsesmagtens valg. DEBKAfile vurderer den samlede valgdeltagelse i Irak til at være 40-45 procent (2). I udlandet stemte officielt under 25 procent af alle irakere, og tilmed eksilirakere, der, selvom de er af meget forskellig politisk observans, også formodes at være de generelt mest positive over for de forandringer, som er sket i Irak efter Saddam Husseins fald. I udlandet var der ingen trusler. Her kunne de irakiske vælgere gå frit til urnen. Mindre end hver fjerde gjorde det. Eksilirakerne boykottede ”valget”. Det tyder på, at en stemmeprocent på 40 procent er meget højt sat. Men hvad den egentlig var, får vi aldrig at vide med sikkerhed, men vi kan konkludere følgende:

”Valget” var ulovligt fra ende til anden, et produkt af en ulovlig krig og besættelse. Det blev boykottet af en betydelig del af den irakiske befolkning. Det har ikke resulteret i nogen legitim irakisk regering, uanset hvilken sammensætning den får. Det er ikke en ”sejr over terroristerne”, som besættelsesmagten og quislingen Allawi påstår, for hvorfor ellers snakke om ”national forsoning” med disse ”terrorister”? ”Valget” har ikke løst Iraks hovedproblem, besættelsen, og alle dens afledte problemer.

Irakerne vil have besætterne ud

Ifølge en meningsmåling foretaget af det amerikanske Zogby International i perioden 19. til 23. januar ønsker 82 procent af sunnimuslimerne og 69 procent af shiamuslimerne de amerikanske tropper ud af Irak øjeblikkeligt, eller når en valgt regering er på plads (3). Ud af dette kan man forudse, at det uvægerligt vil komme til endnu hårdere konfrontation mellem besættelsesmagten og det besatte irakiske folk. De store shiamuslimske partier tordnede i deres valgpropaganda løs med, at man skulle stemme for på den måde at afslutte besættelsen. Det løfte får de mere end svært ved at holde, og jo længere tid, der går med besættelsen, jo mere utilfredshed. Og den væbnede modstand står klar til at rekruttere utilfredsheden og de nye modstandsfolk.

Det er derfor, at der nu gøres så store anstrengelser for at inddæmme modstandsbevægelsen, lave de beskidte politiske studehandler, for at få den til at opgive den succesrige væbnede kamp og indgå i den amerikansk kontrollerede ”politiske proces”. I dette dunkle spil findes også EU og Rusland, der på ny øjner en chance for at få foden indenfor i Irak.

Den 22. januar offentliggjordes en interessant rapport fra det amerikanske Knight Ridder Newspapers, der har analyseret forskellig statistik fra USA’s regering vedrørende Irak (4).

Rapporten siger blandt andet, at de amerikanske tab fra maj 2003 til nu er gået fra gennemsnitligt 7 til 82 om måneden, at antallet af sårede amerikanske soldater i samme periode er øget fra 142 til 808, og at angrebene på de amerikanske besættelsestropper er steget fra 735 i november 2003 til 2400 i oktober 2004.

Det er tal, der taler sit tydelige sprog. Modstandsbevægelsen vokser og styrkes. Og det får USA’s valgfarce svært ved at ændre på – snarere tværtimod.

Noter:

1. Flertal vil have Irak-soldaterne hjem, http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=532454:fid=100100546/, 27. januar 2005.

2. Initial Breakdown of Iraq’s First Exercise in Democracy, http://www.debka.com/article.php?aid=974, 31. januar 2005.

3. Survey Finds Deep Divisions in Iraq; Sunni Arabs Overwhelmingly Reject Sunday Elections; Majority of Sunnis, Shiites Favor U.S. Withdrawal, New Abu Dhabi TV / Zogby Poll Reveals, http://www.zogby.com/news/ReadNews.dbm?ID=957, 28. januar 2005.

4. U.S. in danger of losing the war, http://www.freep.com/news/nw/iraq22e_20050122.htm, 22. januar 2005.

---

Copyright © 2005-2010 carstenkofoed.dk